Gittes forandringsfortælling
Jeg hedder Gitte, og jeg er 48 år. Lige nu er jeg uden job, men jeg har været gymnasielærer i 17 år. For snart et år siden blev jeg for alvor ramt af stress, og det har påvirket mig dybt. Jeg har tidligere været deltidssygemeldt med stress, men denne gang røg jeg helt ned. Det var i slutningen af sommerferien sidste år.
Jeg var i sommerhus med min mor og min søster og vores børn, og en dag gik jeg som så ofte før en tur ned til stranden for at få lidt frisk luft og samle mine tanker. Jeg var rigtig ked af det, bange og frustreret over min situation. Mens jeg gik der, begyndte jeg at tænke over, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke længere skulle være gymnasielærer, hvilket var et scenarie, der både havde fristet og skræmt længe.
Pludselig, som jeg stod der og kiggede ud på hav og himmel, følte jeg at himlen virkede meget større; som om der blev løftet et låg af alting, og jeg trak vejret mere frit. Jeg havde ingen løsning på, hvad jeg skulle lave i stedet, men jeg mærkede bare lettelse og tryghed indeni ved tanken om at slippe mit gamle job. Det var som om, der blev skabt en ren forbindelse mellem mig og naturen – himlen og havet, der var omkring mig.
Jeg er mor til to drenge på 6 og 10, og jeg bor sammen med min kæreste Anders. Og så er jeg bonusmor til to piger på snart 18 og 20. Jeg har altid været en tænksom person, og jeg kan se, at det både har været en styrke og en svaghed. Jeg har skrevet meget dagbog og har pillet mig selv rigtig meget i navlen. Denne sygemelding var anderledes, fordi jeg havde mødt De Tre Principper og fik hjælp til at fastholde den indsigt, jeg fik den dag ved stranden. Jeg kom i hænderne på en fantastisk coach, som hjalp mig med at forstå og fastholde, at mine oplevelser var et sundhedstegn. Jeg har altid kæmpet med følelsen af ikke at være god nok, men 3P hjalp mig med at forstå, at mine bekymringer blot er bekymrede tanker inde i mig, selvom de virker så virkelige. Jeg indså, at jeg havde været i et mentalt fængsel, og at det var på tide at give slip på mit job som gymnasielærer.
Mit intellekt har ‘beskyttet’ og begrænset mig
Jeg har hele vejen gennem min uddannelse og min karriere for ofte bildt mig ind at jeg absolut skulle knibe ballerne sammen og gøre ting, der i virkeligheden føltes alt for svært for mig. Jeg kan se nu, at der var nogle rammer, der fængslede mig og noget kreativt og løssluppent, der følte sig kvalt. Gennem tiden som gymnasielærer forsøgte jeg forgæves at få mere struktur på, samtidig med at jeg følte mig dum og dårlig i forhold til mine kolleger.
Op til sommerferien sidste år havde jeg en meget hård og anderledes eksamensperiode. Det var simpelthen tungere end det plejede. I ferien kunne jeg glemme tingene for en tid, men da jeg kom nærmere på skolestart, kunne jeg mærke, at jeg slet ikke kunne holde ud at tænke på det. Min fornuft ønskede at forhandle med den oplevelse, jeg havde haft ved stranden. Jeg forsøgte at overbevise mig selv om, at der også var så meget, jeg var glad for ved jobbet; jeg havde fantastiske kolleger osv. Efter at have meldt mig syg, oplevede jeg stor forståelse fra mine kolleger og ledere. Jeg indså, at ægthed og autenticitet er vigtigt, og at jeg ikke behøver at forklare mig selv over for alle. Det ville være falsk at lade som om, at jeg skulle tilbage. Jeg er stadig uden job og på dagpenge, men jeg har en følelse af, at det nok skal gå.
Kærlige vink fra min væren
Det var min søster som introducerede mig til 3P for et par år siden, og vi tog sammen på 3P højskole i Gram. Det var helt fantastisk, men det var også en tid, hvor jeg oplevede en angst for, at 3P ikke var mig, for det tog mig ret lang tid at forstå. Jeg var bange for, at jeg ikke var så heldig at opleve det, som hun havde gjort. Der er en sundhed i at mærke, når noget er svært. Det gør en verden til forskel for mig at vide, at stress og angst blot er kærlige vink fra min væren om at passe på mig selv. ‘Love-letters’ er der nogen, der kalder det.
Jeg føler mig tættere på mig selv og mine værdier
Jeg er begyndt at søge jobs, der interesserer mig, og jeg føler mig stærkere og mere bevidst om mine tanker og følelser. Det er blevet tydeligt for mig, når jeg er sovset ind i træthed og er helt nede i den mentale elevator. Og jeg ved, at det går over igen. Det er dejligt at mærke, at det til stadighed går op og ned, og at det er okay. Det er faktisk en del af min skrøbelighed, som jeg ikke har lyst til at miste. Jeg oplever nu, at jeg kan tage beslutninger, der føles rigtige for mig, uden at lade mig styre af frygt eller bekymring. Det har været en stor lettelse at få øje på, at jeg kan give slip på gamle mønstre og i stedet fokusere på min egen trivsel og velvære. Jeg har indset, at jeg ikke behøver at leve op til andres forventninger, men i stedet kan finde min egen vej. Gennem denne proces har jeg også lært at sætte pris på de små øjeblikke i hverdagen og finde glæde i de simple ting. Jeg har brugt tid på at dyrke yoga, gå ture i naturen, trækket vejret, mens vandet til kaffen koger og være anderledes tilstede, når jeg sidder på gulvet og bygger LEGO med min yngste.
Jeg har fået noget ro, der gør mig i stand til at reflektere over, hvad der virkelig betyder noget for mig. Jeg har også fundet ud af, at det er okay at være åben og bede om hjælp og støtte, når jeg har brug for det. At kunne dele mine tanker og følelser med andre har været en hjælp, og jeg har oplevet stor støtte fra både familie og venner. Det har givet mig mod til at fortsætte min rejse mod et liv i balance og harmoni. I dag føler jeg mig tættere på mig selv og mine værdier. Jeg er taknemmelig for den indsigt, jeg har fået gennem principperne, og for den støtte, jeg har modtaget på min rejse. Jeg ved, at der stadig vil være udfordringer og bump på vejen, men jeg føler mig rustet til at møde dem med en ny styrke og tillid.
Jeg har en følelse af, at der er noget, der har mig
Mit liv har taget en uventet drejning, men jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer. Jeg ser frem til at finde nye måder at udtrykke mig selv på og at opdage nye passioner og interesser.
Jeg er klar til at bide livet i låret og se, hvor det fører mig hen.
